Revolution, bare smag på ordet. Det indeholder både maskinpistoler, råbende menneskemasser og lig i gaderne. Sådan gik det bare ikke i Czekoslovakiet. Nogle få uger efter at tyskerne i 1989 var gået løs på Berlinmuren besluttede czekkerne, at landet havde været kommunistisk længe nok. Uden de store sværdslag blev landet demokratisk, fløjelsrevolutionen var gennemført.
Jeg ankom til Pragh den 1. maj i 1990. Det var en ganske særlig dag. Ikke alene havde Internationale 1. maj 100 års jubilæum, det var også den første 1. maj med demokratisk styre i over 40 år. Kommunisterne ville som sædvanlig paraderer gennem parkerne i centrum, bystyret havde dog med stor sans for humor henvist dem til et stadion langt uden for byen af hensyn til de ynglende fugle. Resten af Praghs befolkning fejrede dagen som en stor picnic. Der var koncerter og glade mennesker på stort set hver eneste lille plads i byen.
Hvordan fotograferer man så en revolution der ikke er der? Man lader være. Fotografen Henrik Saxgren har engang brugt udtrykket “at lade sig distrahere af virkeligheden”. Det gjorde jeg så. Gled med i den glade stemning og glemte alt om revolutionen, og pludselig opstod billedet lige foran mig. Midt på floden Moldau, der flyder igennem Pragh, kom en robåd glidende. De fem unge mennesker i den havde deres egen lille fest, det blev mit billede af en fredelig revolution.