Det er værst at flyve mod øst. Hele kroppens indre ur får et cirkelspark, når lys og spisetider ikke passer mere. Læg til, at jeg er elendig til at sove i et fly. Altså stod jeg i lufthavnen i Yangon og lignede en svedende zombie. Alt for meget tøj og alt for lidt søvn.
Vi gled glat gennem alle papirformaliteterne og lige så glat gennem trafikken ind til centrum. Burmesere er kendt som de mest civiliserede billister i Sydøstasien. Det skyldes muligvis at de har højrekørsel, men langt de fleste biler er højrestyrede. Det manglende udsyn lægger en dæmper på fartglæden.
Da bagagen var slæbt ind på hotelværelset, gjalt det om at modstå den største fristelse, sengen. Ikke noget med bare så meget som at sidde på den. Jetlag skal slås ned med hård hånd. Det gælder om at holde sig vågen, til det er aften på det sted man er. En hurtig tur under bruseren og i noget tøj, der passede til breddegraden. Jeg greb kameraet og ville ud for at tjekke gadelivet ud.
Det blev ikke til mere end tre skridt ud af værelset. Rundt om mig var en bryllupsreception i gang og den fik hele armen. Brudeparret lignede en lyserød bryllupskage. Der var ikke sparet på mængden af silke og makeup. Sådan så brudepigerne også ud. Små nuttede lyserøde cupcakes. Jeg fotograferede det fantastiske sceneri og glemte helt at jeg havde jetlag.
