Nogle gange føler jeg mig usandsynligt heldig. Der findes dage hvor alt går op i en højere enhed. For nogle år siden skulle jeg fotograferer noget, der siden er blevet en lille passion, falkejagt. Det foregik på en klint ved Limfjorden. Da falkoneren og jeg ankom brød solen pludselig igennem de grå novemberskyer. Vinden ramte klinten lige på. Det gav falken en perfekt opvind at svæve på. Det varme lys lagde et orange skær om os. Jeg gik ikke rundt og fotograferede, jeg løb. Opsat på at få så meget ud af det som muligt. Hvor underligt det end lyder kan man koncentrerer sig så meget med et kamera at sveden tapløber ned af en. Sådan var det den dag.
Efter halvanden time var det slut. Skyerne lukkede sig om solen, og fik igen verden til at ligne gammel grå havregrød. Det gjorde ikke så meget. Jeg var færdig, både fysisk og mentalt. I kameratasken lå 15 brugte film jeg næsten ikke kunne vente med at få fremkaldt.
Her kan du se flere billeder af falkejagt