Det sidste år har jeg skrevet og fotograferet ti relativt store portrætter af lystfiskere. Det har i den grad været en fornøjelse. Samtidig har det været en øvelse i at komme ind i maven på folk. Få dem til at fortælle hvorfor pokker de har et fuldstændig uudslukkeligt behov for at bruge formuer, hoppe i waders, og stille sig ud i koldt vand. Det er der refleksionen kommer ind i billedet. Man bliver simpelthen bedre til at formulere sine tanker og følelser med alderen. En af de yngre brugte udtrykket “Fordi det er det sjoveste.” Jeg kan ikke argumenterer imod. Men det var den ældste, pensionerede generalløjtnant Kjeld Hillingsø på 79, der ramte helt ind i kernen. Vi gik langs Skjern Å og talte om at blive skudt på, og have ansvaret for at sende soldater ud til potentiel død og lemlæstelse. Jeg spurgte om hvordan man bearbejder sådan noget. Kjeld stoppede op og så ud over åen. “Tjah! Min datter siger jeg skal meditere. Hvorfor dog det? Jeg fisker.” Mit hjerte stod stille et øjeblik. Den slags citater er guld, og jeg glædede mig helt vildt til at skrive. Du kan læse hele interviewet med Kjeld her.