65 minutter hvis planen holdt. Det var alt hvad jeg havde til at skyde billederne af Tracy Chapman, løbe over festivalpladsen og kaste mig ind i bilen, kører de lidt over 20 km. fra Ringe til Svendborg, fremkalde film og lave en hæderlig papirkopi, for til sidst at aflevere billedet i redaktionssekretariatet. Året var 1989, jeg var pressefotografelev på Fyns Amts Avis, og opgaven forekom tæt på det umulige.
Vi stod en flok fotografer på kanten af scenen, neden for os stod 70.000 forventningsfulde festivalgæster. En mørk pige i en rød trøje sad på skuldrene af en fyr, hun strakte armene i vejret og badede sig i det varme aftenlys. Jeg tog et billede af hende og sukkede ved tanken om, at jeg kun havde s/h-film i kameraet, det var et rigtigt farvebillede.
Tracy Chapman gik selvfølgelig for sent på scenen, adrenalinen piskede gennem kroppen på mig da jeg fem minutter senere stormede hen over festivalpladsen. Det næste jeg husker er katastrofen: Jeg havde totalt bommet billederne af tidens hotteste navn. Mit spritnye Nikon havde talt japansk, og jeg havde ikke fattet en bjælde, noget der ikke ligefrem blev nådigt modtaget forsidemanden. Her var det at billedet af pigen i den røde trøje reddede mig, det var faktisk meget bedre end det af stjernen som alle aviser brugte dagen efter. Fyns Amts Avis havde en forside som virkelig skilte sig ud.
For en uge siden ringede der en fra Politikens Forlag, han forklarede at Karen Mukupa var ved at skrive en bog om Natasja Saade. Jeg må indrømme at jeg ikke forstod ret meget indtil han nævnte den 20 år gamle forside. Det viser sig at pigen på billedet er Karen Mukupa, og at det var på den festival hun mødte Natasja første gang. Jeg forevigede det uden at vide det, man har vel lov at være heldig.